Riverside Gospelchoir, med base i Randers, har eksisteret siden 2006 og har, allerede fra starten af haft store ambitioner om at blive et af Danmarks bedste koncertkor, hvor der samtidig er plads til den musikalske individualitet.
De 20 håndplukkede og talentfulde sangere er alle drevet af en stor lyst til at levere en indlevende, energisk og vellydende performance, hvor det høje niveau, formidlingen af sangenes budskab samt en perlerække af fremragende solister er helt i top.
Riverside Gospelchoirs livsbekræftende optrædener rører ved hjertet, giver plads til eftertænksomhed og man kan ikke undgå at blive begejstret og revet med af de store følelser.
Lene Johnsen har en kandidatgrad fra Det Jyske Musikkonservatorium og lever af og brænder for musikken.
Hun er en talentfuld sangerinde, pianist, sangskriver, sanglærer og dirigent med fødderne solidt plantet i Randers og har haft en stor del af byens glimrende musikere under sin kærlige pleje.
Lene Johnsen er kraftfuld, overbevisende, karismatisk, dynamisk, indlevende og inspirerende og formår altid at engagere og sprede glæde blandt både publikum og korsangere.
Dato | Sted | Information |
---|---|---|
25/11/2023 13:30 | Enghøj Kirke, Randers | Info følger |
25/11/2023 16:00 | Enghøj Kirke, Randers | Info følger |
29/11/2023 19:30 | Fausing Kirke, Allingåbro | Info følger |
07/12/2023 19:30 | Ålum Kirke, Randers | Info følger |